Akupunktur

Både Fysioterapeut Julie  (book) og Akupunktør Line Simonsen (book) behandler med akupunktur.

Kroppen snakker mange sprog

 Og meridianer der løber som 12 energibaner gennem kroppen, er et af dem. Hver bane er tilknyttet et organ og det er på pågældende meridian, en ubalance i et eller flere organer kan behandles.

Der bruges kropsnåle, som består af metal med en kobberspole omkring skaftet. Disse 2 metaller vil udvikle en spænding, når de sættes i huden og fungerer, som en slags antenne. Frekvensen vil arbejde på meridianerne i kroppen alt efter hvilke punkter, der arbejdes med. Der kan fx fjernes energi, hvis der er en ophobning af energi i meridianen, eller der kan tilføres energi, hvis det er det der er brug for.

Selve analysen af problemet og plan for behandlingen sker gennem samtale med patienten. Der spørges ind til forskellige områder og emner og der er brug for at gå tilbage i livet, da sygdomme og ubalancer kan opstå og først senere komme til udtryk som forskellige symptomer.

Her kan fx nævnes:

Smerter, kløe, forstoppelse, trykken for brystet, tørst, allergi, angst, infertilitet, tinnitus, træthed for at nævne nogle.

Ubalance og sygdomme opstår, fordi kroppen i mange tilfælde ikke forstår at den er syg. I så fald er det ikke muligt at reparere sig selv. Med behandling af nåle tilfører man kroppen den information den behøver for at helbrede sig selv.

Der benyttes også punkter i øret, da hele kroppen er afbilledet her. Ved stimulering af punkter i øret rammer man centralnervesystemet og der bliver med det samme sendt besked om en ændring i kroppen. Det kan fx være kropsholdningen der korrigeres, hvor det er udfra posturologien der arbejdes.

Man kan godt opleve let ubehag eller svimmelhed efter en akupunktur behandling, men ellers er der ikke bivirkninger. Det værste der kan ske ved behandling med akupunktur, er at effekten udebliver.

Posturulogi

Posturulogi

Ubalance?

Her kigges der på holdningen og der lyttes til hvor patienten har symptomer i løbet af dagen. Udfra dette kan det vurderes, hvor der er ubalance, og via nåle i øret kan skævheden omkring skulder og bækken rettes. Der ses resultater med det samme, fordi man i øret har forbindelse til centralnervesystemet. Det giver dermed også langsigtet effekt. Denne øreakupunktur har også rigtig god virkning på spændinger i kroppen, og mange føler at de for første gang længe, an slappe af i kroppen.

Patientoplevelse

Jeg blev i November opereret i skulderen for en seneskade, som efterfølgende udviklede sig til en frossen skulder, der gav mig mange smerter og gjorde at jeg max. fik 3 timers søvn hver nat. Når man rørte ved operationsarret var det en skarp, skærende følelse, og arret var en stor hård klump. Her foreslog Julie at vi forsøgte os med akupunktur/nålebehandling i arret. Herudover fik jeg også nåle i ørene, for at rette min kropsholdning og lindre smerterne. Behandlingerne resulterede i at arret ikke længere er knudet samt at den 3 cm. skævhed i kropsholdningen er rettet op efter 3-4 behandlinger – ydermere har jeg nu en øget bevægelighed i skulderen og meget nemmere ved at sove om natten, så jeg har meget at takke Julie for. Så jeg kører med glæde 134 km. hver vej for behandlingen.” 

Vh. Jan Jacobsen, Patient

Scroll to Top