Massør Lars-Henrik

Her i vores klinik tilbyder jeg massage til hele familien Jeg prioriterer, at have god tid til alt det jeg laver, og går grundig til værks

Massage:
Med dybdegående fysiurgisk massage løsner man op for spændinger i musklerne. Det foregår
bl.a. ved tryk og æltning af den spændte/ømme muskel, der derved forbedrer blodcirkulationen
og lymfetransporten, og på den måde fjernes affaldsstofferne. Der arbejdes altså dybt i væv og
muskulatur.
Ømheden i musklerne opstår typisk når vi overbelaster vores krop, oftes med ensformigt
arbejde og belastende arbejdsstillinger. 
Forkerte bevægelser skaber også ofte muskelspændinger eller muskelsmerter, som kan sidde i
kroppen gennem lang tid
Udover at give velvære, er fysiurgisk massage altså også en yderst velegnet metode til at
behandle egentlige lidelser i bevægeapparatet.
Fordele ved fysiurgisk massage:
•Større fysisk og psykisk velvære
•Lindrer smerter, spændinger og hævelser
•Affaldsstoffer nedbrydes og frigøres
•Styrket immunforsvar 
•Afslappende effekt på krop og sind
•Udskilning af affaldsstoffer
•Blodgennemstrømning i musklerne øges

Gravidmassage:
Der er mange fordele ved at få regelmæssige massage når man er gravid. Mange oplever
gener/smerter under graviditeten, som spændinger i lænd, ryg, nakke og skuldre,
bækkensmerter, hovedpine, og væske i ben og fødder.
Med dybdegående fysiurgisk massage løsner man op for spændinger i musklerne. Det foregår
bl.a. ved tryk og æltning af den spændte/ømme muskel, der derved forbedrer blodcirkulationen
og lymfetransporten.
Udover at løsne op for spændinger, stimuleres produktionen af oxytocin også, som beroliger
nervesystemet, og giver dig en behagelig følelses af ro og velvære. 
Behandlingen tilpasses altid dine behov, så du kan føle dig godt tilpas.
 Gravidmassage kan hjælpe på:
 ømme ben og fødder
 spændinger i ryg, nakke og skuldre
 søvnproblemer
 generel uro og anspændthed

Hvor mange behandlinger skal man have?

Antallet af behandlinger er meget individuelt, men det kan jeg give dig en forholdsvis præcis vurdering af efter den første behandling.

Mange får det meget bedre ved ganske få behandlinger, men ved kroniske spændinger kan et typisk forløb f.eks. se sådan ud:

  • 3 – 4 gange den første måned for at komme i bund.
  • Herefter 2 – 3 gange den følgende måned.
  • Derefter 2 – 3 gange i løbet af de næste 3 måneder.

Hvor meget tøj skal jeg have af?

Det er meget forskelligt, hvor blufærdig man er, men det finder vi altid en løsning på. Man kan som kvinde altid beholde BH og trusser på. Desuden vil man altid blive dækket med tæppe eller lagen.

Efter behandlingen

En naturlig ømhed
Man vil efter de første behandlinger normalt være øm i de muskler, der er blevet arbejdet meget på for første gang. Ømheden vil være lidt på samme måde, som hvis man har trænet en ny muskelgruppe for første gang. Som regel er man kun øm i musklerne, når man rører direkte på dem, og det fortager sig efter 2 – 5 dage.

Blå mærker

Hvis man let får blå mærker, så vil man også kunne opleve det i løbet af de første behandlinger

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information om behandlinger, er du velkommen til at kontakte mig pr. e-mail info@fokus-massage.dk eller sms til 26855102 så ringer jeg dig op.

BOOK ONLINE HER 

Hvem er jeg 

Mit navn er Lars-Henrik Thomsen

Jeg er født i 1973, bor i Nørresundby med min familie.

Jeg er oprindelig uddannet skolelærer, men i 1999 tog jeg en uddannelse som massør og arbejdede i flere idrætsklubber parallelt med lærerjobbet, I 2008 tog jeg springet og blev massør på fuld tid og Fokusmassage med adresse i Aalborg Lufthavn var en realitet.

Med efterhånden mere end 20 års erfaring er jeg meget bevidst om min egen tilgang til det at være massør. Det handler om samspillet mellem behandler og dig som kunde. Tryghed og tillid er altafgørende for et godt og holdbart resultat. Man er nødt til at finde årsagen til skaden og behandle derud fra. Derfor går behandling og vejledning hånd i hånd

Se mere på min hjemmeside HER

 Jeg har klinik hos Aalborg Kiropraktik og Fysioterapi, Gugvej 185, 9210 Aalborg SØ –  og er der HVER TIRSDAG

Resten af ugen er jeg på min egen klinik 

Fokus Massage

Voerbjergvej 40,
9400 Nørresundby

(+45) 26 85 51 02
info@fokus-massage.dk

 

Jeg er der for DIG !

Sms på 26855102 så ringer jeg dig op, eller send en e-mail til info@fokus-massage.dk for mere information om hvilken behandling passer til dig.

Jeg tilbyder

Behandlinger og Priser og generel info

Jeg tilbyder følgende behandlinger

  • Massage
  • Idrætsmassage
  • Triggerpointmassage
  • Bindevævsmassage/ Myo Facial Release
  • Lymfedrænage
  • Åndedræts terapi

Jeg er manuel terapeut og det lægger jeg meget vægt på. Det betyder meget for behandlings effekten at jeg kan mærke de forandringer der sker i muskelvævet med mine hænder. Men som supplement har jeg investeret i en maskine der kaldes Winback Tecar. Ved hjælp af elektriske impulser der danner varme og elektrisk stimuli, afspændes og blødgøres muskler sener og væv. Den er særdeles effektiv til arbejde med skader på muskler og væv der ligger dybt. Helingsprocessen og restitutionen øges markant og flere kunder fortæller at de ikke har den samme følelse at trykømhed efter behandlingen.
Jeg bruger den ofte til behandling af idrætsskader, restitution og mobilisering af led i forbindelse med skader. 

Pris for 1/2 time er kr 325 – Pris for 1 time massage er kr 650

Håber vi ses ! Hilsner Lars-Henrik